Varmluftballoner

Moderne varmluftballoner fra Cameron Balloons fremstilles i mange forskellige størrelser og modeller. Farvevalg og eventuelle reklamer efter den enkeltes ønske.

En varmluftballon består af tre hoveddele: En kurv, en gasbrænder og et ballonhylster. Kurven er flettet af pilevidjer. Ballonhylsteret er af rivefast nylon med en speciel belægning.

Nedenfor vises eksempler på forskellige ballonmodeller samt diverse udstyr.

Viva model - 8 baner

Viva modellen er meget populær som privat ballon uden reklame. Hver bane runder lidt, hvilket giver den et specielt udseende.

Størrelser: Fra 890 til 2550 kubikmeter.

O-model - 12 baner 

O-modellen bruges oftest med reklame. Banerne runder lidt mindre end på Viva modellen.

Størrelser: Fra 1840 til 4530 kubikmeter.

N-model - 24 baner

N-modellen er særdeles velegnet til reklame, idet den har en meget glat overflade. De fleste balloner med reklame er af denne type.

Størrelser: Fra 890 til 4531 kubikmeter.


Z-model - 24 baner

Z-modellen har som n-modellen en meget glat overflade, som gør den velegnet til reklame. Denne model anvendes ofte til balloner med specielle farvekombinationer som vist på foto.

Størrelser: Fra 708 til 16922 kubikmeter.


Concept model - 12 baner

Lavpris model hvor banerne er skåret således, at spild af nylonstof reduceres til et minimum. De anvendte produkter er af samme høje kvalitet, som alle andre produkter fra Cameron Balloons.

Størrelser: Fra 1700 til 2549 kubikmeter.

        


Figurballoner

Figurballonerne (special shapes) har alle mulige faconer. Alt fra tekander til fortidens øgler, biler, flasker, huse, forskellige dyr osv. Denne type balloner kan kun flyve i meget rolige vindforhold.

Størrelser: Efter ønske og behov

Eksempel på ballonkurv

Ballonkurve fremstilles i forskellige modeller og mange forskellige størrelse. Der er mulighed for at indflette farvede mønstre o.s.v. Klik her for at se produkt brochuren på ballonkurve.

 

Brændere

Der findes flere forskellige typer brændere. Den viste er en Shadow/Stealth brænder. Klik her for at se produkt brochuren på brænderne.

Klik på Cameron Balloons for at læse mere om verdens største fabrikant af varmluftballoner.